Golfbanen

Vores nabo “The Scandinavian Golf Club”, har vel nok har Danmarks bedste greens og det smukkeste klubhus.
Med sine 200 hektar storslået natur består The Scandinavian af to 18-hullers golfbaner designet af Robert Trent Jones II, der har formået at genskabe naturens skønhed og dyreliv på det skovrige område. Banerne er anlagt i et smukt kuperet terræn med gammel træbevoksning og flere små søer. Anlægget rummer foruden de to golfbaner et træningsanlæg, to putting greens, et klubhus og et gæstehus.
Det spektakulære klubhus, som er tegnet af Henning Larsens Tegnestue, er blevet anerkendt for sin arkitektur og har bl.a. vundet Tømrerprisen 2009, som uddeles af Københavns Tømrerlaug. I den forbindelse er der blevet lavet en præsentation af byggeriet, hvor man også kan få et indtryk af den spændende arkitektur og tankerne bag.
Du kan se meget mere her www.thescandinavian.dk.
I Restaurant “The Waters” køkken ses den erfarne køkkenchef Morten Kirk, der har en solid baggrund i det nordiske køkken. Men Kirk kender også til de ypperste gourmet gryder, og har arbejdet internationalt på blandt andre Michelin-restauranter i London – 1 Lombard Street (én stjerne) og Michel Roux’s to-stjernede Le Gavroche.
Se mere på www.thewaters.dk
Der er adgang til golfbanen direkte fra Farum Kaserne. Følg venligst de på lågerne oplyste vejledninger, når du færdes på The Scandinavian.

 

 

 

 

 

 

Comments are closed.