Flexbus – nemt og bekvemt

Grib chancen for at blive kørt direkte hjemmefra til middag i byen eller hos vennerne, en tur i biografen eller på indkøb.Prøv en Flextur, og se hvor nemt det er at komme ud og hjem.

Hvad er Flextur?
Flextur er alternativet til dig, der har for langt til kollektiv trafik, eller bare har behov for at komme nemt og bekvemt fra A til B uden skift. Turen går fra kantsten til kantsten. Du skal bare huske at bestille hjemturen senest to timer før, du skal bruge den, og gerne i forbindelse med, at du bestiller en eventuel udtur. Flexturen kan køres i tidsrummet mellem kl. 6 og 23 (turen skal være påbegyndt inden for dette tidsrum).

Hvor bestiller jeg Flextur?
En Flextur kan bestilles på tlf.nr. 70 26 27 27 mellem kl. 8 og 18 alle dage. En Flextur skal bestilles tidligst 14 dage før og senest 2 timer før brug.

Hvor kan jeg køre hen?
Du kan køre mellem de ca. 30 tilmeldte Flexturskommuner – også selvom du ikke er borger i én af kommunerne. Se de tilmeldte Flexturskommuner på moviatrafik.dk/flextur.

Hvad koster det?
I Furesø Kommune koster en Flextur 24 kr. for de første 10 km, herefter er prisen 6 kr. per kørt km. Rejser flere sammen imellem de samme destinationer, vil passager nummer 2, 3 og 4 rejse til halv pris. Børn rejser altid til halv pris. Pris og afhentningstidspunkt oplyses ved bestilling. Betaling af turen sker enten ved bestilling på internettet moviatrafik.dk/flextur og app eller ved betaling med lige penge i bilen ved telefonisk bestilling.

Hvornår skal jeg være klar?
Man skal være klar til at blive hentet fra 5 minutter før til 15 minutter efter det oplyste afhentningstidspunkt.

Vil du vide mere om kørsel med Flextur?
Så læs her: Flextur

 

Comments are closed.