Lokalplanen

Via link nederst på siden finder du Lokalplan 70.2, der gælder for Regimentsparken. Når du læser i lokalplanen, så vær opmærksom på, at Regimentsparken indgår i delområde 2a.

Fremhævede forhold fra lokalplanen:
Inden for hvert byggefelt skal beboelsesbygninger, skure, overdækninger og hegn fremstå ens. Træværk skal farvebehandles i farverne sort eller grå. Dog må selvimprægnerende træsorter fremstå ubehandlet eller olieret.
Hegn må kun fremstå i enten pudset overflade, træ eller klippede bøgehække. Træhegn skal fremstå med samme træsort som facadepartier på beboelsesbygningen. Mur må kun fremstå i samme overfladestruktur og farve som bebyggelsens facader. Skure må kun fremstå som en integreret del af boligbebyggelsen eller fremstå helt i træ.
Træsorten og farven på skure skal være den samme som facadepartier på beboelsesbygningen. Hvis skure ikke er en integreret del af bebyggelsen, må de kun fremstå med tage af tagpap.

Inden for lokalplanområdet skal ubebyggede arealer, herunder bl.a. opholdsarealer, indkørsler og carporte for den enkelte bolig, fremtræde med et ordentligt udseende og udendørs oplagring – herunder henstilling af både og uindregistrerede køretøjer af enhver slags – må ikke finde sted. Der må dog foretages følgende oplag, såfremt det ikke virker skæmmende eller er til ulempe for omgivelserne:

  • Stabling af brænde til eget forbrug.
  • Henstilling af materialer og redskaber til den almindelige drift og vedligeholdelse af den enkelte ejendom.

Inden for delområde 2 a, 2c og 2d må der ikke parkeres køretøjer med en totalvægt på mere end 3.500 kg.

Du finder lokalplanen her: http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1053740_APPROVED_1190291631289.pdf