Affaldsindsamlingen 22. april 2018

Søndag den 22. april inviterer Danmarks Naturfredningsforening til den årlige affaldsindsamling i hele landet. Hvert år deltager over 100.000 danskere frivilligt og giver naturen en hånd.
Vi har på Farum kaserne tidligere deltaget ved den årlige affaldsindsamling. Ved det seneste arrangement i 2016, var vi dog kun omkring 12-14 deltagere, hvoraf halvdelen var børn, og derfor valgte vi ikke at deltage sidste år.
Vores dejlige område kunne dog godt bruge en hjælpende hånd og forårsklargøring så vi håber at mange af jer vil bakke op, tage familie og naboer under armen, og komme ud og hjælpe til et par timer.
Grundejerforeningen sørger for alt det praktisk, så i skal bare møde op i tidsrummet 10-12, hvor der vil være mulighed for deltagelse uanset om man kun kan afsætte en halv, hel eller 2 timer. Grundejerforeningen sørger for lidt godter til børnene, og masser af godt humør. Vi mødes ved kanonstillingen kl.10.

Vi glæder os til se så mange som muligt.

Tilbage til oversigten